Musée Zadkine

Af Bente, 29. januar 2016

Kunst på Musée du Quai Branly, Paris

Af Bente, 25. september 2011

Jeg ser på kunst, når jeg er på rejser som f.eks. da jeg i juni 2009 var i Paris på  Musée du Quai Branly. Museet  er ret nyt. Er tegnet af den kendte arkitekt Jean Nouvel.

Indgangen til Musée du Quai Branly

Museet ligger ikke langt fra Eifeltårnet:


På ydersiden af museet gror planter vertikalt:

Planter på ydersiden af Musée du Quai Branly, Paris

Noget helt specielt ved bygningen er at der er “hæftet” rum på bygninge. Rummene “stikker ud” fra selve bygningen.

Musée du Quai Branly, Paris
Musée du Quai Branly, Paris

Kunst bliver vist i store mængder; fra Afrika, fra Asien, fra Oceanien og fra Amerika.

Jeg så her kunst i mange variationer. Ovenfor smuk kunst fra the aboriginals i Australien.

"Gange" fører fra én etage til en anden

Le café Branly

Caféen kan anbefales.

Museet har en udmærket café, som dels er indendørs og dels udendørs. Den udendørs del ligger både lige under den mørkerøde bygning (hvis man ønsker skygge) og udenfor denne. Man sidder rigtig godt og der er den smukkeste udsigt til beplantning og til Eifeltårnet.  Der serveres god mad, som ikke er helt billig.

Under den mørkerøde bygning ligger caféen

..

..

xxx

Dyr i Thailand

Af Bente, 27. juli 2011

Dyr i kunst og natur

På Hotel Marriott i Bangkok

Tempel tæt på den centrale mole, Sathorn.

tættere på....

Masser af fisk ved hotellets mole

Masser af fisk ved hotel Marriotts mole

Mellem Hilton og den offentlige strand i Hua Hin

Kær, ikke?

Kær,- ikke?

På væggen i Hilton

Ved Hotel Marriott i Bangkok

i Chinatown

Også i Chinatown, Bangkok

I en bjerglandsby i Det Nordlige Thailand

Teaktræsmuseum

En enkelt gris i en svinesti i bjerglandsbyen

I bjerglandsbyen - hos Hmong-stammefolket - én gris i en lillebitte svinesti

Ved hotellet Thaton River View Resort ved floden Mae Kok River er der masser af dyr: myg, som gemmer sig for fotografen

I en elefanttræningslejr - turister fodrer elefanter

I regnskoven på elefantryg - i nærheden af elefanttræningslejren

Malerier i Doi Suthep Templet, som er bygget i 1383.

En farlig krokodille tæt ved swimmingpoolen på Hotel Marriott i Bangkok

I Chaing Mai

Elefanter i tekstil på The Chiang Mai Plaza Hotel i Chaing Mai

Ved Hotel Marriott i Bangkok

Drager ved indgangen til Chinatown

En sumpbøffel arbejder

--

Rundt i Bangkok og det nordlige Thailand

Af Bente, 25. juli 2011

Rundt i Thailand – Hvordan?

Med nattog, med bus, med fly, på cykel, på tømmerflåde, med skytrain, med longtailbåd, med jeep, på elefantryg, via hængebro.

Her kører skytrain i Bangkok

Vi kørte med Skytrain fra Saphan Taksin (v. floden Chao Praya) til Mo Chit (marked) og til centrum ( Siam Central)

Med båd fra hotel

Transport på floden

Hotelbåden

Et mylder af biler i Bangkoks gader

I tog mod Prae. Sæderne laves snart om til sovepladser.

Med rishaw - transport på cykel

Med longtailbåd på Mekongfloden - til Laos. Her er kasinoet i Laos.

Fortsat på Mekongfloden

Udsigt fra longtailbåd

Det er ikke nogen fra selskabet

Rismarker set fra bussen

Med Thai indenrigsfly fra Chiang Mai til Bangkok på godt 1 times tid

På vej i Chiang Mai med rejseselskabet og guiden for enden

På elefantryg igennem regnskov og flod

Igennem junglen

Fra vores altan på 15. etage på Hilton Hua Hin kan vi holde øje med hvorledes fiskekutterne sejler fra og til havnen.

.

Elevatoren bruger vi flittigt på Hilton fra 15. til 17. etage.

Vi cyklede rundt i Prae med hjælp af vagter, som spærrede trafikken af for os når vi skulle krydse befærdede gader. Cyklede 23 km.

Bravo Tours´ bus i baggrundenn - ved Opiumsmuseet

Skønt at lade sig transportere i båd i Bangkok

På tømmerflåde

Set fra tømmerflåden

På floden i Bangkok

Set fra Mekongfloden v. den Gyldne trekant

Via hængebro til elefanttræningslejren

Måske Bangkoks smukkeste bro?

Thailands templer

Af Bente, 24. juli 2011

Templer i Thailand

På vores tur til Thailand i 3 uger  i juni-juli 2011 var især  templerne spændende (klik på billederne for at forstørre):

Tempel i Bangkok

Buddha figur


Chinatown



Tempel i Chinatown


Tættere på.......


Det Hvide Tempel, Wat Rong Khun, er meget anderledes end de øvrige templer i Thailand. Det Hvide Tempel ligger ca. 5 km. syd for Chiang Rai. Inde i templet måtte vi ikke fotografere. Der var et enormt flot kunstværk af buddaer i 3 "lag", som kan ses på /www.thailand-travelonline.com/thailand-destinations/northern-thailand-information/wat-rong-khun-white-temple-of-northern-thailand/1182/

Det Hvide Tempel

.

.

...

Dette er det sidste foto fra det hvide tempel.

NU HANDLER DET OM WAT "DOI SUTHEP". Wat Doi Suthep er et af de helligste buddha-templer i Thailand. Det ligger 16 km. nordvest for Chiang Mai i nærheden af det 1601 m høje Doi Suthep bjerg .



Central Chedi (massiv bygning som gemmer på et relikvie af buddha) i Doi Suthep

Guldbuddhafigurer i templets 1500-tals vihara

-

---

-

Vægmalerier i klostergangene - scener fra Buddhas liv


-


-



-

tættere på....


-


-

-

-

Skoene skulle af, inden vi gik ind i templet.

Koncentration

Der er mere end 300 trin op til templet

Tempel tæt på den centrale mole, Sathorn, i Bangkok

---xxx---

jjj

Udgangen til gaden

..og tættere på...

Kunst i Herning og i Paris

Af Bente, 19. marts 2011

Ingvar Chronhammar har et kunstværk stående på en mark i  Birk udenfor Herning. Kunstværket er temmelig højt og hedder Elia. Det er fra 2001. Jeg har været oppe at gå på det og kikket ned i dens indre. Det runger hult, når man banker på det. Trappetrinnene er meget højere end på en normal trappe, så man skal have benene i orden inden man begiver sig derop.  Indimellem spyr det ild ud, men jeg har ikke set det og ingen ved vist hvornår det sker. Da jeg første gang så Elia tænkte jeg at det var vanvittigt at sætte en sådan stor sort kolos op. Jeg har stadigvæk ikke helt accepteret at det skulle være kunst. Ingvar Chronhammar  kan man læse mere om  på Kunst.dk, som Kunststyrelsens Billedkunstcenter der står bag.På denne hjemmeside  kan man studere  nulevende danske kunstnere og se uddrag af disses værker på  kunst.dk .

"Elia" af Ingvar Chronhammar

I Herning har jeg set Carl- Henning Pedersen og Else Alfelts Muséum, hvor arkitekturen er noget helt særligt .I 1992-93 blev museet udvidet med en tilbygning, der rejser sig som en mægtig bjergtinde ved siden af den eksisterende runde bygning. Tilbygningen har form som et tresidet prisme, hvis ene side er af glas, mens de to øvrige er beklædt med blå keramiske fliser malet af Carl-Henning Pedersen.

Carl-Henning Pedersens Museum i Birk ved Herning

Jeg ser på kunst, når jeg er på rejser. F.eks. har jeg i juni 2009 været i Paris og  Musée du Quai Branly. Museet  er ret nyt. Er tegnet af den kendte arkitekt Jean Nouvel.

Museet ligger ikke langt fra Eifeltårnet:


På ydersiden af museet gror planter vertikalt:

Planter på ydersiden af Musée du Quai Branly, Paris

Noget helt specielt ved bygningen er at der ligesom er hæftet rum på bygningen som “stikker ud”.

Musée du Quai Branly, Paris

Musée du Quai Branly, Paris

Kunst bliver vist i store mængder; fra Afrika, fra Asien, fra Oceanien og fra Amerika.

Kunst fra Nigeria

Jeg så her kunst i mange variationer. Ovenfor smuk kunst fra the aboriginals i Australien.

Kunst i Paris er lig med Musé de Louvre. Ved vores besøg i Paris sidste gang så vi imidlertid kun Louvre udefra:

Der kommer mere om kunst i  Paris i andre indlæg.

Venetiansk maskebal

Af Bente, 5. september 2010

Vi var til Venetiansk maskebal i Koncerthuset lørdag den 4. september 2010. Skøn oplevelse når prisen 120 kr.  pr. person, tages i betragtning. Indgang til Koncerthuset på rød løber, masser af masker til salg ved indgangen, importeret af forretningen fra Venedig. Jeg købte en festlig én af slagsen med høj sort fjer!

Vi fik danseundervisning i menuet af nogle professionelle dansere, Nikolaj Hübbe og solodanser Rose Gad. Tydeligt, at de var mere professionelle end pædagoger. Nå, men selv om vi ikke fik menuet trinnene lært, var  det var sjovt; især da vi skulle danse 4 par og damerne bevæge sig med uret og skifte dansepartnere.

I kvindernes boudoir så jeg hvordan 1700 tallets fine damer blev stadset ud. Der var meget høje frisurer; én af dem med en flere etagers kage på toppen. Betagende. Andre blev pudret i ansigtet med hvidt pudder. De højt opstyltede frisurer blev dengang kun lavet en gang om måneden, så det må have været noget af en opgave at passe på den.

I den store koncertsal hørte vi den smukkeste koncert af Radio Underholdnings Orkesteret med de 2 første violiner vi kender: Erik Heide og Julie Elskjær. De er underholdende; især Erik Heide; ham med det lidt lange lyse hår. Det giver en god oplevelse at se musikerne imens de spiller.  Musik af Antonio Vavaldi, som levede 1678 -1741. Det var meget smuk musik. Sang af 2 kvinder: Tuva Semmingsen, mezzosopran og Ann-Helen Moen, sopran. Især den sidste sang meget smukt.Også en fagot-solist, som var god! Det varede 50 min. inkl. ekstranummeret. Dejligt!! Da vi kom ned i den store foyer var der allerede godt gang i festen. God musik. På scenen en kvindelig underholdende og udfordrende klædt danser. Spændende med de forskellige udklædninger. Nogen af dem var helt gennemførte; andre mere hjemmelavede. Vi jingede lidt til den høje, gode dansemusik inden vi vendte næsen hjemad.

Jean Nouvels musikhus er meget stor og  lidt kold med den kedelige beton og træ, som et øjeblik får én til at tro, at man er på en byggeplads. Dette noget kolde ophæves ikke helt af  de spændende, skiftende figurer på væggene. Selve koncertsalen er smuk og med en dejlig klang og med gode stole. Dog er benene “spærret inde” så man ikke kan strække dem…

I betonen langs trapperne er indsat små glas i væggen, hvoraf nogle nu er fjernede…souvenirs for koncertgængerne?

Louisiana

Af Bente, 19. februar 2010

Louisiana er et moderne kunstmuseum, som ligger i Humlebæk. Louisiana åbnede i 1958 og er det museum i Danmark som har flest besøgende.

Museet har den flotteste udsigt over Øresund og den nydes lige godt fra parken som fra caféen, hvor en kop kaffe smager rigtig godt. Det smukkeste er udsigten over Øresund med skulpturen af Henry Moore i forgrunden.

Henry Moore 1898-1986, Liggende figur nr.5

Henry Moore i en anden vinkel

Henry Moore i forgrunden og Louisianas ældste bygning i baggrunden

En af de mest markante samlinger findes i Asger Jorn rummet, hvor der kun vises malerier af Asger Jorn. Her kan man nyde Jorns malerier siddende på bænke midt i rummet. Rummet har et smukt lysindfald fra højtsiddende vinduer.

Her er eksempler på Asger Jorns malerier:

Fra Asger Jorn rummet på Louisiana

Asger Jorn rummet

Uddrag af et Jorn maleri

Udsnit af en Asger Jorn fra Asger Jorn rummet på Louisiana

Én af de mest fascinerende kunstnere som er udstillet på Louisiana er Per Kirkeby:

Kunstner: Per Kirkeby

Kunstner: Per Kirkeby

Udstillinger skifter ofte på Louisiana. I øjeblikket er der 3 udstillinger. Den udstilling, som taler mest til mig, er “Farven i Kunsten”, som jeg så på åbningsdagen. De udstillede ting er primært malerier og de  fleste er lavet i fantastisk smukke  og stærke farver.  Igennem udstillingen er der ved gulvet opsat  passende forklaringen. Det var helt overvældende.  Samlingen er udlånt til Louisiana fra Merzbacher Kunststiftung. På udstillingen indgår også nogle af  de kunstværker som til dagligt befinder sig på Louisiana. Det er f.eks. malerier af

  • Sam Francis (Uden tittel, 1956 , abstrakt maleri i stærke røde, gule farver, sorte og mørkeblå farver – malingen løber ned),
  • Frank Stella (Bam, 1966 – maleri med aflange felter i stærke røde, gule og blå farver),
  • Yayoi Kusama (Sjælens funklende lys, 2008 – en masser prikker i forskellige størrelser på sort baggrund) m.fl.

Georges Braque er repræsenteret med et par superskønne landskaber fra 1906 og 1907 hhv. L´Estaque og Landskab ved La Ciotat.

Der 6 pc-er med programmer, hvor gæsterne kan afprøve deres evner for at sammensætte farver. Jeg prøvede og blev så optaget at  det var svært at komme derfra igen.

Derudover er der en meget speciel udstilling: en videoinstallation af den schweiziske kunstner Pipilotti Rist:  “Homo Sapiens Sapiens”. Videoens billedflade fylder hele loftet og gæsterne ligger på sofaer imens de ser videoen. Jeg synes det er en fin måde at opleve på. Der er spændende synsindtryk. Kun få – har jeg hørt – er faldet i søvn her.

I parken findes mange skulpturer:

Tærskel-skulptur: reflektion - kunstneren er Jean Arp

Henri Laurens: "Stor, stående kvinde med klæde" - i kontraposto

Den skulptur, som er indsat nedenunder, er altid meget spændende, idet dens spejl ændrer sig med omgivelserne og nogle gange falder helt i med omgivelserne. Det er meget unaturligt med en så stor sten,  som ofte nærmest svæver i luften. Nogle gange kan man næsten få en fornemmelse af at stenen vil dratte ned.

Nobuo Sekine: Faser af intethed

En meget smuk skulptur i parken ved Louisiana er skulpturen af Jean Dubuffet.

Kunstneren er Jean Dubuffet.

I den permanente udstilling på Louisiana er udstillet 24 skulpturer af  den schweiziske kunstner Alberto Giagometti. Selv om jeg personligt ikke er så vild med disse, synes jeg at de er interessante i og med at der  på Sotheby’s auktioner i London  lige er blevet solgt et værk af Alberto Giagometti til  en rekordsum. Værket L’Homme Qui Marche I’  blev solgt for 65 millioner pund, svarende til knap 554 millioner danske kroner ( inklusive salær). Dermed er skulpturen iflg. BBC News det dyreste kunstværk, der nogen sinde er solgt på en auktion.  Jeg tænker at Louisiana  nu må være et meget velhavende foretagende, idet Louisiana har en tilsvarende kopi som den der solgtes på auktionen.  Det er sådan at der støbes flere eksemplarer af samme originale værk, når det handler om  skulpturer. Hvis der er tale om et maleri findes der jo kun er ét originalt værk.

Giacometti er kunstneren på de tynde figurer i forgrunden

I parken er der et meget smukt træ, en japansk ahorn, som skifter farver med årstiderne:

Japansk ahorn

Dette er blot et meget lille udsnit af de mange kunstværker der findes på Louisiana.

Spar Dame - kunstner : Isamu Nogushi

Fortsæt læsning 'Louisiana'»

Impressionisme

Af Bente, 3. februar 2010

Impressionisme (impression= indtryk). Jeg synes rigtig godt om Claude Monet´s malerier, som er eksempler på kunstretningen,  impressionisme. I Musée de l`Orangeri i Paris har jeg set de mest storslåede og smukke malerier af Monet. I museet er der  2 ovale rum, som hver indeholder 4 kæmpestore åkande malerier.

Monets åkander

Monets åkander

Monets have i Giverny er en stor attraktion,  som jeg endnu har til gode at opleve. Udstillingen af disse store åkande malerier blev åbnet i 1927 lige efter Monets død. Monet boede i Givenny i 43 år hvor han inspireredes af sin flotte have og sø i denne.

Lyset, som skifter, og farvede skygger er temaet i Monets malerier. Malere indenfor impressionisme maler direkte efter naturen, der  eksperimenteres med form og farve; især med en meget intensiv gengivelse af farvernes lyskraft i naturen. Kunstretningen, impressionisme, var karakteriseret ved at kunstneren  gengav  bylivet i Paris, storbymenneskets fritidsliv, landskaber f.eks.  ved kyster, havne og floder med vandets mange lysreflekser eller røgen fra dampskibe, lokomotiver og fabriksskorstene. Karakteristisk for impressionisme er også at  farverne blev smurt på lærredet med hurtige strøg med mindre hensyn til enkeltheder end til helhedsindtrykket. Ved at kikke på maleriet på afstand forener farverne sig i betragterens øje til en helhed. Farverne indenfor impressionisme var  hvide  og rene. Karakteristisk  var kontrastrigdommen  imellem kolde og varme farver, som frembragte lysets vedvarende skift, landskaber og stemninger. Endvidere lys og mørke i farvestærke koloristiske billeder. Begrebet, impressionisme opstod i 1874, først som et hånende udtryk skabt af kritikere.

Tæt på Monet

Impressionisme står i modsætning til ekspressionisme som beskrives i et andet afsnit.

Neoimpressionisme blev grundlagt af pointillisten Georges Seurat i 1980-erne.

Start på kunstblok.dk

Af Bente, 2. februar 2010

Så kom dagen hvor jeg har fået startet min første blog(k). Jeg vil gerne indrømme at det er lidt af et eksperiment for mig og jeg ser det i første omgang som en måde at motivere mig selv til at være mere systematisk i forhold til min kunstinteresse.

Jeg ønsker også at dele min interesse med andre; i første omgang i min omgangskreds.

Min interesse for kunst startede da jeg for 15 år siden blev medlem af Louisiana. Jeg har siden flittigt besøgt Louisiana, som jeg allerførste gang stiftede bekendtskab med da jeg som 16-årig havde et sommerferiejob på Krogerup Højskole, som ligger lige i nærheden.

Jeg elsker at komme på Louisiana og nyder især malerierne, arkitekturen i  museet, parken med skulpturerne og beliggenheden med den skønneste udsigt over Øresund og at få et måltid i caféen sammen med et familiemedlem eller en veninde.

Kunst giver mig sædvanligvis en dejlig afslappet tilstand og en dejlig fornemmelse af at få mere energi. Kunst kan også give stof til nærmere eftertanke omkring mange forskellige forhold. Jeg ønsker med tiden at få mere ud af at kigge på kunst, at kunne sætte den ind i større sammenhænge og at kunne relatere den moderne kunst til ældre kunst.

Panorama Theme by Themocracy