Venetiansk maskebal

Af Bente, 5. september 2010

Vi var til Venetiansk maskebal i Koncerthuset lørdag den 4. september 2010. Skøn oplevelse når prisen 120 kr.  pr. person, tages i betragtning. Indgang til Koncerthuset på rød løber, masser af masker til salg ved indgangen, importeret af forretningen fra Venedig. Jeg købte en festlig én af slagsen med høj sort fjer!

Vi fik danseundervisning i menuet af nogle professionelle dansere, Nikolaj Hübbe og solodanser Rose Gad. Tydeligt, at de var mere professionelle end pædagoger. Nå, men selv om vi ikke fik menuet trinnene lært, var  det var sjovt; især da vi skulle danse 4 par og damerne bevæge sig med uret og skifte dansepartnere.

I kvindernes boudoir så jeg hvordan 1700 tallets fine damer blev stadset ud. Der var meget høje frisurer; én af dem med en flere etagers kage på toppen. Betagende. Andre blev pudret i ansigtet med hvidt pudder. De højt opstyltede frisurer blev dengang kun lavet en gang om måneden, så det må have været noget af en opgave at passe på den.

I den store koncertsal hørte vi den smukkeste koncert af Radio Underholdnings Orkesteret med de 2 første violiner vi kender: Erik Heide og Julie Elskjær. De er underholdende; især Erik Heide; ham med det lidt lange lyse hår. Det giver en god oplevelse at se musikerne imens de spiller.  Musik af Antonio Vavaldi, som levede 1678 -1741. Det var meget smuk musik. Sang af 2 kvinder: Tuva Semmingsen, mezzosopran og Ann-Helen Moen, sopran. Især den sidste sang meget smukt.Også en fagot-solist, som var god! Det varede 50 min. inkl. ekstranummeret. Dejligt!! Da vi kom ned i den store foyer var der allerede godt gang i festen. God musik. På scenen en kvindelig underholdende og udfordrende klædt danser. Spændende med de forskellige udklædninger. Nogen af dem var helt gennemførte; andre mere hjemmelavede. Vi jingede lidt til den høje, gode dansemusik inden vi vendte næsen hjemad.

Jean Nouvels musikhus er meget stor og  lidt kold med den kedelige beton og træ, som et øjeblik får én til at tro, at man er på en byggeplads. Dette noget kolde ophæves ikke helt af  de spændende, skiftende figurer på væggene. Selve koncertsalen er smuk og med en dejlig klang og med gode stole. Dog er benene “spærret inde” så man ikke kan strække dem…

I betonen langs trapperne er indsat små glas i væggen, hvoraf nogle nu er fjernede…souvenirs for koncertgængerne?

Efterlad et svar

Panorama Theme by Themocracy